Brugerinddragelse og møder

Brugerinddragelse og møder

På NABO center er det muligt at blive aktiv bruger og være med til at drive stedet.

Vi har en høj grad af brugerinddragelse både på de små ting der opstår i hverdagen og på beslutningsprocesser omkring aktiviteter, ture og nyanskaffelser. Vi afholder fællesmøder hver 14. dag, hvor man kan komme med ønsker og forslag, være med til at træffe beslutninger, lave arbejdsgrupper og sammen skabe det NABO, som man har lyst til at komme i.

Der er mange måder at blive aktiv i NABO på. Man kan blive en del af cafédriften, hvor man lave smørrebrød, brygge kaffe og thé, passe opvaskemaskinen. Ved vores fællesspisning kan man være med til madlavning, indkøb, borddækning mm. Generelt er der rig mulighed for at bidrage med holdninger og aktiv deltagelse og vi ønsker et NABO med fokus på fællesskabet.